MERE FOKUS PÅ KERNEVELFÆRD
Velfærden skal matche den betalte skat - det gør den ikke i dag
I Danmark har vi et af verdens højeste skattetryk og alligevel sidder mange med en fornemmelse af, at velfærden sejler - det er ikke godt nok og det kan vi ikke være bekendt.
Vi kan ikke fikse alt i kommunen, men vi må gøre det til vores ypperste opgave at gøre alt, hvad vi kan.
Det indebærer benhårde prioriteringer, men også en erkendelse af, at det måske er tid til at se lidt mindre firkantet på den offentlige sektor.
Vi skal være bedre til at inddrage civile og private aktører. I Haderup har man f.eks. et system med naboalarmer, hvor ældre mennesker kan trykke på en knap, hvis de kommer i problemer, hvor efter naboerne kommer rendende hen for at hjælpe.
Det synes jeg er smukt og det synes jeg, at vi skal have mere af. For vi må bare erkende, at den nuværende model er ved at nå sin udløbsdato.
Har du andre gode ideer? Så tøv endelig ikke med at tage fat i mig.